TALK OM JORD PÅ BLOOM D. 25. MAJ 2019

Jord er meget mere end det faste fundament under vores fødder. Få en ny fornemmelse for jordens overraskende egenskaber, når fire forskellige perspektiver mødes og angriber jord med passion.

Christopher James Barnes er botaniker med speciale i danske plantesamfunds mikrobiomer og forsker i, hvordan planter er afhængige af svampe- og bakterielivet i jorden mellem rødderne.

Sune Rosforth er den passionerede vinmand bag Rosforth & Rosforth og respekteret som en af forgangspersonerne for naturvinsrevolutionen, som de sidste par år har ændret vinverden for altid. Rosforth åbenbarer hemmelighederne bag det magiske vinbegreb terroir.

Riikka Rinnan er professor ved Center for Permafrost ved Københavns Universitet og forsker i permafrost og CO2 -optag i jord, planter og atmosfæren.

Anna Weber Henriksen er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og arbejder i sin kunstneriske praksis med jord.

Her er et par billeder af det udtræk fra mit jordarkiv - og udvinding af landskabsbilleder, som jeg talte om i Søndermarken.